En svømmers bekendelser

fra vandskræk til vandhund – en rejse til inspiration


Leave a comment

I bølgen blå igen

Så fik jeg endelig luftet min våddragt igen. Jeg var ellers over vinteren blevet noget nervøs over udsigten til igen at ligge der blandt tang, bandmænd og andre spændende sager, men var af en af mine tre åbent vand svømmemakkere, Vibeke, blevet lokket til at melde mig til et formiddagskursus arrangeret af Copenwater og DGI – og det var en rigtig god ting 🙂

En instruktør gav os øvelser og en kystlivredder var med på sit board – så man behøvede overhovedet ikke bruge energi på at være bange for vandet – og kunne koncentrere sig om at finde roen i vandet. Helt perfekt, og jeg var overhovedet ikke presset undervejs… ok, forholdene var vitterlig også perfekte… ingen bølger, og stort set ingen strøm og vindstille… men fedt at komme godt igang med sæsonen på den måde.

Så i løbet af de par timer blev jeg mindet om alt det skønne ved at svømme i åbent vand….. og jeg ser nu frem til en forhåbentlig god sæson med masser af gode svømmeoplevelser – såfremt tiden er til det …. ulempen ved åbent vand er nemlig, at det er en noget mere tidskrævende omgang end lige at cykle ned i den lokale svømmehal…..

 

 

Advertisements


Leave a comment

Svømmer stadig… mod nye mål

Jeg har forsømt min blog – forsømt at skrive  – forsømt at holde status…. men svømningen har jeg ikke forsømt…. slet ikke…

jeg har i mellemtiden fået nyt job og det kræver i sagens natur en del energi – men jeg har fået kabalen til at gå op med mine nye  – og super spændende – karrieremæssige udfordringer…

mine nye fantastiske kolleger fandt meget hurtigt ud af, at de har fået en gal svømme-nørd ind i folden….

en kollega, som dukker op på kontoret med vådt hår og to meget store tasker… den ene er alt svømmeudstyret og den anden er madpakken 🙂

Jeg har tilmeldt mig Christiansborg rundt endnu engang, så jeg skal snart se om jeg kan klemme mig ned i våddragten – kunne dog godt tænke mig at vand-temperaturen liiige når op på de 16 grader før jeg er at finde blandt tang, brandmænd og stjålne cykler 🙂

Jeg får stadig sessions ind imellem af fantastiske Bo Jacobsen, som på ingen tid stiller skarpt på hvad jeg skal arbejde med…. der er noget længere imellem, da Bo holder til i Esbjerg, men jeg ser altid frem til næste session 🙂


Leave a comment

Krisen, som tog til……massiv blokering

Jeg indrømmer det – jeg er slet ikke så kæk længere, når det kommer til kolbøtter… det begyndte at fylde mere og mere med de kolbøtter, som gik mere og mere galt…. brugte til sidste alt for meget energi på at forberede mig mentalt, men fortsat med manglende tro på at jeg kunne…

Så traf den beslutning at lade det ligge for nu… efter tre ugers kolbøtte-pause havde jeg igen morgen-træne-træf med svømmemakker Reto, og vi begyndte heeelt forfra… men nåede aldrig hen til at lave vendinger ved kanten…. måske jeg genfinder troen og gejsten, måske ikke… jeg VIL jo gerne, men den mentale blokering er massiv….

….presset…


Leave a comment

Når alting vendes på hovedet……

Nu hvor våddragten er lagt i vinter-hi er det jo tid til nye udfordringer… Jeg har altid syntes det ser enormt fedt ud, når de rigtige svømmere lige slår en kolbøtte, svinger benene rundt og så ellers svømmer videre med et par delfinspark som motor… men kunne nærmest selv få at angstanfald ved tanken om at tumle rundt med hovedet nedad i vandet – helt naturstridigt, og med vand i næsen som en naturlig følge…

Alligevel har drømmen ikke helt sluppet mig – det kunne godt nok være fedt at lære…og så var jeg klar… en morgen havde jeg en svømmeaftale med min Open Water træningsmakker Reto i East Kilbride Badet. Efter vores indledende svømmetræning – og en smule snak – gik vi igang med projekt kolbøtte-i-vand… det var noget med at krumme sig sammen, og så lade Reto hjælpe mig rundt… mange gange indtil jeg pludselig kom rundt af mig selv… og så var det ellers at træne derfra..

Jeg havde så en session med min coach Bo Jacobsen, hvor jeg blev hevet igennem diverse øvelser med omgående forventning om, at jeg lige så godt kunne lære korrekt armføring med det samme – jeg var sådan set bare glad for at komme hele vejen rundt, men har en ambitiøs træner – hvilket i virkeligheden passer mig meget godt  🙂

Bo filmede en af mine vendinger, som jeg helt sikkert selv er ganske godt tilfreds med 🙂

http://www.hudl.com/technique/video/view/hFKQPU8h

Eneste problem… dagen efter session, blev jeg pludselig angst for at lave kolbøtten… mistede troen på at det kunne lade sig gøre, og så blev det til rigtig mange halve vendinger, som endte lodret i vandet med hovedet nedad… fik heldigvis overvundet mig selv i dag, så jeg igen kom hele vejen rundt…. men må erkende, at det fremfor alt er en mental kamp –  endnu en – for jeg har jo selv på video set,  at jeg ret hurtigt kunne lære at lave en ganske hæderlig kolbøttevending… så endnu et slag skal stå 🙂


Leave a comment

…det var jo slet ikke meningen

Af forskellige årsager havde jeg faktisk besluttet mig for IKKE at tage udfordringen omkring de 10 km ved gårsdagens Store Svømmedag op.

Derfor dukkede jeg op kl 8 som vanligt søndag morgen, klar til min almindelige morgentræning… og havde en skøn morgentræning med en bane stort set for mig selv i 1.5 time 🙂

Kort tid efter jeg kom op af vandet gik store svømmedag i gang. Jeg havde lovet at tage nogle billeder til den lokale klub, Triton, men der var endnu ikke dukket nogen af dem op, som jeg skulle tale med, så hoppede i bassinet – så kunne jeg da lige nuppe 1000 meter og yde mit bidrag til konkurrencen mod de andre svømmeklubber/haller.

Da jeg havde svømmet 1000 meter var der stadig ikke dukket nogen op, og jeg synes egentlig, at det var lidt fesent ‘kun’ at svømme 1000, så jeg besluttede mig for at nuppe 2000 meter mere… 3000 meter  – det var da hæderligt.. 🙂

Oppe af vandet fik jeg hurtigt taget de fotos jeg skulle bruge…… og så tog fanden ved mig,.. jeg vil sgu klare de 5000 – de første 3000 gik jo godt nok…

Så mig ned i  vandet igen, og så var det ellers bare næsen ned i det bølgende blå og derudaf… allerede efter 500 meter var det hårdt… holdt kort drikke-og-brille-justerings-pause efter 1000 meter, og så mødte jeg ellers muren… smerter i nakken og baghovedet (spændinger), og så blev jeg pludselig VILDT sulten… men havde ingen af de dårlige smerter fra skulderen eller hoften, så måtte i den grad æde mig selv… tænke opbyggelige tanker….lave delmål… måtte tage et par baner på ryggen – måske det var bedre….nej, bare om på maven og crawle og få det overstået…

400- 300- 200- 100… ENDELIG!!!! 5.1 lød dommen fra den official, som omhyggeligt have sat streger…. WHAT!!!! ei, for pokker da… nå, men 5.1 er da også et flot rundt tal..

Plus de ca. 2 km ved morgentræningen sådan ca. 30 min. inden jeg påbegyndte de 5 km, bliver det jo lige omkring 7 km, og det er da også en slags.. og det var jo egentlig ikke planen.. men er nu glad for, at jeg gjorde det alligevel 🙂

Har syet mærket fast på min svømmetaske, til påmindelse om at der både ER plads til 7.500 meter og 10.000 meter mærkerne 🙂

I dag: Kan da i hvert fald mærke, at jeg har en nakke, og tror jeg, at springer Dryland over et par dage 😉

small_12072758_10153641583703648_7790048606212278646_n


Leave a comment

10 km – skal, skal ikke – kan, kan ikke….

Jep, den er god nok… min træner har ikke pakket udfordringerne sammen, for det er vigtigt at have et mål, siger han…. for et par måneder siden blev udfordringen luftet – at gennemføre 10 km ved det næste Svøm Langt event i den lokale svømmehal…

Det er så den 4. oktober, og altså lige om lidt…

Jeg har 6 timer til at gennemføre, og det er tilladt at holde pauser undervejs, men alligevel… det lyder godt nok hårdt OG kedeligt…

En del af mig vil rigtig gerne tage udfordringen op, og jeg stiller temmelig sikkert til start…… om ikke andet så for at kunne gøre mig fortjent til mit første svømmemærke – 40 år er vel en fin alder at tage sit første svømmemærke i, ik 🙂

Men jeg er meget usikker op om jeg overhovedet kan svømme så langt….og jeg er i tvivl om jeg overhovedet VIL presse mig selv til at svømme så langt… vil nødig risikere at min hofte går i stykker, eller at få en overbelastningsskade i armene, så jeg ikke kan svømme i laaang tid…

Og så svømmer frøken snegl her stadig så langsomt, at det ikke er ret mange pauser jeg kan nå på de 6 timer… GOSH, lyder godt nok kedeligt…og hårdere end et marathonløb….

Jeg vendte mine tanker med Coach Morten, som bemærkede noget om, hvorvidt jeg var igang med at tale mig selv ned, så det uanset hvordan jeg klarer det vil blive en succes…. hårde ord, men måske ikke helt usandt… jeg er sgu nok lidt bange for at falde igennem, og så vil det måske være lettere slet ikke at stille til start…

Jeg er ikke helt afklaret, og hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg også det vil være flot at svømme 5 km – men andre har åbenbart større ambitioner på mine vegne…

Jeg tror jeg stiller til start, og så må jeg mærke efter undervejs, og lytte meget, meget godt efter om det er en god eller en dårlig smerte, som jeg uden tvivl kommer til at mærke undervejs… er jeg skør…..?

triton_2


Leave a comment

Open Water sætter alt i perspektiv

Et par uger er nu gået siden mit livs eksamen ved Christiansborg Rundt. Våddragten er sendt på vinterferie (øv, øv, øv), og jeg er tilbage 100 % i svømmehallens klare blå og med praktiske navigationsstriber på bunden.

Betragtning: Uanset hvad formålet er med at svømme i Åbent vand, giver den ultimative natur-udfordring den fordel, at alt føles som peace of cake, når man er tilbage i svømmehallen.

Nogle af de tekniske øvelser, som før stadig kunne give mig lidt – for – hurtig vejrtrækning, og spændte muskler, når jeg nærmede mig set sted, hvor der er 3-4 meter til bunden, klarer jeg nu stort set uden at bemærke om jeg svømmer på dybt eller lavt vand… hurra!!!

Endnu en betragtning: Efter at have leget med længere distancer i det fri, synes jeg pludselig det er irriterende at skulle vende for hver 50 meter… man mister jo rytmen helt… måske der skal leges med nogle kolbøtter på et tidspunkt, men er usikker på om hoften og min indre balancenerve vil lege med…

En sidste betragtning: Der er ingen tvivl om, at det er meget lettere at svømme, når der ikke er tang mellem tæerne og skumtoppe på ‘bølgerne’, men jeg savner også den friske luft, lydene fra fugle og vinden i træerne, når man lige holder en pause.. og savner faktisk også de super hyggelige snakke med mine nye svømmebekendtskaber Reto, Anne, Vibeke og Christen… 🙂